Krybskytteri efter næsehorn stiger forsat

Trods fremgang i bestandsarbejdet fortsætter krybskytteri med at true verdens næsehorn.

Ifølge data fra Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) og African Rhino Specialist Group blev over 550 næsehorn dræbt i Afrika i 2023 – en stigning sammenlignet med året før (abcnyheter.no, netnatur.dk).

Et næsehorn i Kruger National Park, Sydafrika, har fået fjernet sit horn for at mindske risikoen for at den bliver skudt af krybskytter. Parken oplyser ikke længere til turister, hvor næsehornene befinder sig – da krybskytter lytter med. Foto: Marianne Riis.

Efterspørgslen på næsehornshorn, især i dele af Asien, driver fortsat den ulovlige handel. Hornene bruges i traditionel medicin og som statussymboler, og ifølge WWF Danmark er hornet stadig mere værd end guld på det sorte marked (wwf.dk, dr.dk).

På trods af den stigende kriminalitet melder naturbeskyttelsesorganisationerne også om forsigtig optimisme: Bestandene af både hvidt og sort næsehorn er vokset svagt for første gang i mere end et årti. I dag findes omkring 23.000 vilde næsehorn i Afrika. Fremgangen kan tilskrives styrket overvågning, lokale rangerpatruljer og internationalt samarbejde.

Eksperter understreger dog, at denne fremgang er skrøbelig. Uden fortsat finansiering, politisk vilje og en markant reduktion i efterspørgslen efter horn risikerer næsehornet stadig at blive presset mod udryddelse.

Kilder: WWF Danmark, Dr.dk. Coverfoto: Portræt af hvidt næsehorn, Niels Lisborg.

- Annonce -

Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt GoBase Nature som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚