Ja – det er den faktisk, men kun delvist!
I skov og hegn finder man af og til de små, syrlige grønne æbler, også kaldet skov-abild, skovæble eller sågar det europæiske vildæble (Malus sylvestris). Æblet regnes for en af “forfædrene” til de æblesorter, vi kender i dag. Men nyere forskning peger på, at det primært er Malus sieversii, et vildæble fra Centralasien (Kasakhstan-området), der er den vigtigste stamfader til vores moderne spiseæbler (Malus domestica).
Sådan hænger det sammen:
- Malus sieversii: Genetiske analyser viser, at denne art udgør hovedgrundlaget for de æbler, vi dyrker i dag. Mange af de vilde frugter i Kasakhstan kan minde forbavsende meget om vores æbler.
- Malus sylvestris (europæisk vildæble): Har sidenhen blandet sig ind i genpuljen, især i Europa, og bidraget med gener, der har præget smag, hårdførhed og tilpasning til klimaet her.
- Resultatet: Dagens æbletræer (Malus domestica) er en hybrid, hvor Malus sieversii er den dominerende stamfader, men Malus sylvestris også har haft betydning – især for de europæiske sorter.
Malus sylvestris – skovæblet – har vokset i Danmark i meget lang tid, og regnes som en hjemmehørende art i vores flora. I Danmark findes arten stadig naturligt i skovbryn, krat og levende hegn.
Pollenanalyser og arkæologiske fund viser, at vildæblet har været til stede i Danmark siden stenalderen, for ca. 6.000–7.000 år siden.
Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚 
